Der har været lidt stille på bloggen. Har i dag afleveret min bachelor til min vejleder til gennemlæsning. Meningen var jeg skulle til min bachelor eksamen i sommers, men røg ned 200 km i timen med en gang stress og blev sygmeldt og skal derfor til bachelor eksamen i oktober. – Har skrevet bachelor om fysisk aktivitet i psykiatrien med fokus på mennesker med Borderline.
Sender lige janteloven uden for døren… er et eller andet sted stol af mig selv nu. Det har været en sej kamp, at komme igennem studiet til trods for en psykisk diagnose, der lige kigger frem og viser sit grimme ansigt. Lige om lidt venter bachelor eksamen og jeg får færdiggjort en uddannelse den her gang.
Det er stort for mig efter min rutsjebanetur siden 2014 med lav blodprocent og kampen for at få den stabil, TFT behandling af min diagnose osv.
Frygter lidt den sidste eksamen. Frygten for at dumpe river i mig og i denne tid, hvor 12 taller bliver fremvist som små trofæer over et fælles parameter for at være succes fuld som et bevis på jeg er i hvert fald en af de bedste, er det endnu svære at være en af de dumpede. Gennemsnitlig oplever en studerende på en videregående uddannelse 2 dumpede eksamener gennem studiet. Men der er bare ingen fokus på det. Ingen taler om det. Da jeg gik på HF var jeg hende, der altid klarede den, fik gode karakter og var aldrig nervøs. No shot sherlock det er jeg så denne gang, da jeg ikke har nogen i mit netværk, hvor jeg kan få faglig sparing til om mit oplæg til eksamen er godt eller skidt og et forventnings press om at kunne præstere en god karakter river lidt i den fine facade og pirre mit perfekt gen. Forkælede mig selv med en buket blomster for at fejre, at nu var bacheloren skrevet og sendt til gennemlæsning hos min vejleder. Nu det måske blot lidt fin rettelser men ok, jeg skal først aflevere om 14 dage og vil hellere have god til, at rette end at det bliver noget sjusk.