Kategoriarkiv: Aftensmad

Lakse tærte med porre – 416 kcal

Skrevet: kategori: Aftensmad

lakse tærteI en sund og varieret kost anbefales det af Sundhedsstyrelsen, at du spiser 350 gram fisk om ugen, her bør de 200 gram komme fra fede fisk. Ved at lave denne lakse tærte får du lidt af det anbefalede fisk og som ekstra gevinst får du Porrer, der har et kostfiberindhold på 2,2 gram pr 100 gram. Porre er rige på jern, magnesium og kalium, og du får også både betacarotener, K- og C-vitaminer, når du spiser de grønne og hvide stængler. Betacarotenerne omdannes til A-vitaminer og er gode for dit syn og din hud. Hvis du ikke ønsker at bruge porre kan du evt. bruge frisk broccoli.

Ingredienser – 4 pers
1 pakke færdig tærtedej
Fyld:
2-3 porre
125 g. røget laks
1/2 bundt dild, finthakket
3 æg
2 dl.cremefraiche 18%
1 1/2 dl. mælk
salt
peber
Fremgangsmåde
Kom tærtedejen i et tærtefad og prik dejen med en gaffel. Forbag den midt i ovnen i 10-15 min.skær porren ud i ringe og fordel porre og skær laks i strimler og kom på tærtedejen. Drys med dild, salt og peber. Pisk æg med cremefraiche og mælk. Hæld det over porre og laks. Bag tærten i 35-45 min. til æggemassen er helt stivnet. Servere tærten med en god salat og evt. groft brød.

Energi pr. pers. 416 kcal.
Næringsindhold pr. 100 g Protein Kulhydrat Fedt
8 g 12,4 g 10,8 g

Svensk pølseret

Skrevet: kategori: Aftensmad

Svensk pølseretSvensk pølseret er en dansk klassiker, som både børn og voksne kan lide. Jeg har ladet mig inspirere og lavet, hvad jeg kalder en letter udgave. De klassiske råvarer pølser, kartofler og løg er der, men har skiftet fløden ud med et sundere alternativ. Denne ret indeholder 613 kcal. pr. person.
Ingredienser
1 kg kartofler
3 store løg
1 tsk. stærk paprika
1-2 dl ketchup
800 g pølser – Brug evt. kylligepølser.
4 dl mælk
salt og peber efter smag.
Fremgangsmåde:
Skræl kartoflerne, skær dem i tern og kog dem i vand til de er møre. Hak løgene og skær pølserne i stykker og svits dem i olie. Tilsæt paprika og smag til med salt og peber. Kom kartoflerne i og tilsæt mælk og ketchup. Lad retten simmer i ca. 10 min. Pynt med purløg.

Energi pr. person 686 kcal.
Næringsindhold pr. 100 g Protein Kulhydrat Fedt
4,93 g 11,7 g 5,41 g

Stop madspild – æggemuffins

Skrevet: kategori: Aftensmad, Frokost

Disse æggemuffins, kan laves på mange måder, du kan bruge rester af kød fra aftensmaden med evt. grøntsager. Du kan enten bruge dem i madpakken eller fryse dem ned og bruge æggemuffins til aftensmaden sammen med salat og groft brød.

Æg er en lille ernærings bombe, der indeholder rigtig mange af de næringsstoffer, man skal bruge, som for eksempel B12- og D-vitamin samt selen. Derudover indeholder æg rigtig meget protein, der er med til at opbygge dine muskler, efter du har trænet. Husk dog, at du ikke får en bodybuilder krop kun af at spise æg 😉 En sund og varieret kost er stadig nødvendig.
I et almindeligt æg er der typisk 12,5 gram protein pr. 100 gram. Typisk siger man at et gennemsnitligt æg vejer omtrent 60 gram og dermed ca. 7 gram protein. Mange mennesker er urolige for kolesterolindholdet i æg, og æggeblommen har også et relativt højt indhold af kolesterol. Det er dog vigtigt at fremhæve, at det først og fremmest er hele kostens indhold af mættet fedt, der påvirker blodets kolesterolindhold, og at det derfor er langt vigtigere, at man fokuserer på andre madvarer end æg, når man vil tage hensyn til kolesterol i kroppen.

Ingredienser
5 store æg
1 dl mælk
2 tsk. salt,
grøntsager efter eget valg
2 håndfuld kød rester
lidt bacon i tern til toppen.

Fremgangsmåde:
Skær grøntsager og kød i små tern. Bland alle ingredienser sammen og hæld det i muffins forme, og til sidst bacon på toppen. Store muffins skal have ca. 20-25 minutter i ovnen og små skal have ca. 10-12 minutter ved 180 grader varmluft. Husk at smør formen, det gør det hele meget nemmere. (papirs forme er ikke gode).

Energi pr. person 211 kcal.
Næringsindhold pr. 100 g Protein Kulhydrat Fedt
11,8 g 2,27 g 7,28 g

Tomattærte med timian

Skrevet: kategori: Aftensmad

tomattærteTomater er en af de væsentligste smags ingredienser i de fleste køkkener, men de er også en af de sundeste madvarer.Tomater har et vandindhold på over 90%, er fedtfattige og energirige. Derudover indeholder tomater masser af kalium C-vitamin og det kræftfore-byggende farvestof og antioxydant lycopen. Spiser du masser af tomater, kan du reducere risikoen for en række kræfttyper, styrke hjertet og sænke dit blodtryk.

Ingredienser
1 pakke færdiglavt fuldkorns tærtedej.
Fyld
25 g smør
3 hakkede zittauerløg (ca. 300 g)
2 æg
200 g Karolines Køkken® Hytteost 4% eller kvark 1%
1 tsk finthakkede friske timianblade – eller tørret
1 1/2 tsk groft salt
friskkværnet peber
100 g Karolines Køkken® Mozzarella 15%
10 blommetomater i halve (ca. 350 g)
Fremgangsmåde:
Fyld: Lad smørret blive gyldent i en pande. Steg løgene ved jævn varme i ca. 3 min. Fordel dem på bunden. Pisk æggene sammen og tilsæt hytteost, timian, salt og peber. Hæld blandingen over løgene og drys med revet ost. Læg til sidst tomaterne på tærten og bag den midt i ovnen. Servere tærten med en god salat. Tærten er fryseegnet.

Bagning
Ca. ½ time ved 200° – traditionel ovn.

Energi pr. person: 671 kcal
Næringsindhold pr. 100 g Protein Kulhydrat Fedt
6,78 g 10,1 g 8,78 g