Kategoriarkiv: Dessert

Brownie med smeltet chokolade og kokos -287 kcal

Skrevet: kategori: Brød og kager, Dessert

BrowniesBrownie er en chokolade dessert, som oftest findes i små kvadratiske stykker.
Denne brownie er dejlig svampet. Hvis du ønsker lidt smag i din kage, kan du evt. bruge chokolade med lakrids, appelsin, jordbær osv. Da brownie er en tung kage vil jeg anbefale, at serveres med evt. frisk frugt eller hjemmelavt is.
Manden ville gerne have glasur på, så blandede en glasur af mathilde kakao og flormelis, dryssede med kokos.
Ingredienser 16 stk
175 g smør
200 g mørk chokolade
300 g sukker
100 g hvedemel
2 dl kokos
3 æg
Fremgangsmåde:
Smelt smør og hakkede chokolade over vandbad og kom det i en skål. Rør sukkeret i. Rør hvedemel og kokosmel i. Rør et æg af gangen. Hæld dejen i en form 20×20 beklædt med bageparpir.
Bag kagen ved 175 grader i ca. 30 min.

Energi pr. stk. brownie 287 kcal.
Næringsindhold pr. 100 g Protein Kulhydrat Fedt
2,9 g 31,6 g 16,4 g

Rabarber trifli med vaniljecreme og jordbær- 312 kcal

Skrevet: kategori: Dessert

Rabarber trifliRabarber er en skøn grøntsag, som gør sig virkelig godt i desserter. Jeg har forsøgt at lave en lidt sundere rabarber trifli med vaniljecreme lavet med skyr, hvor fløden er skiftet ud med skyr. Man kan eventuelt bruge sukrin osv. i rabarberkompotten i stedet for sukker og makronerne kunne evt erstatte med en mysli, hvis man vil skære ned på kalorierne.
Lige nu hvor butikkerne har tilbud på både jordbær og rabarber er denne dessert en perfekt måde at få brugt sæsonens lækrere jordbær og rabarber på og her får du et bud på en trifli med rabarber og jordbær. Denne dessert er en sommerlig dessert, der er supper nem at lave og dejlig lækker. Rabarber kompotten kan laves i god tid, så den er oplagt til en dag du skal have gæster.

Rabarber har et højt fiberindhold og er gode for fordøjelsen og har et højt indhold af C-vitamin, der styrker immunforsvaret. Jordbær er søde, indeholder kun lidt glukose, som er den form for sukker, der påvirker blodsukkeret. Bare 100 gram jordbær dækker hele dit dags behov for C-vitamin og giver dig 6-7 pct. af dine kostfibre.

Ingredienser 4 pers.
400 g rabarber
100 g rørsukker
300 g friske jordbær
100 g makroner
Vanilje Cream
3 dl skyr med vanilje
2 spsk flormelis

Fremgangsmåde
Rens rabarber stilkene og skær dem i små tern. Bland rabarber og rørsukker i et ildfast fad og bag ved 125 grader i ca 20 min, til rabarberne er møre. Mos rabarberne godt sammen til en ensartet kompot. Kom flormelis i skyren og røre det godt sammen. Rens jordbærene og skær dem i små tern. Ved servering knuses makroner og fordel dem i glas. top med et lag rabarberkompot, et lag jordbærstykker og et lag vanilje Cream. pynt med evt knuste makroner og jordbær.

Energi pr. pers. 312 kcal.
Næringsindhold pr. 100 g Protein Kulhydrat Fedt
25,5 g 0,33 g 0,33 g

Yoghurt is med skyr og med friske bær

Skrevet: kategori: Dessert

yoghurt-isYoghurt is er noget ganske særligt og smager bare langt bedre end den is, du kan købe i supermarkedet, hvor der ofte er tilsat kunstig farve eller tilsætningsstoffer. Denne opskrift på hjemmelavet is med skyr men kan også laves med græsk yoghurt. Når jeg laver is, laver jeg mine is på min is maskine til Kenwood. For dem uden is maskine er alt håb ikke ude. Måske kan du ikke lave helt så avanceret is, og der kan være problemer med is krystaller. Du skal blot røre i din is ca. hver halve time for, at bær og chokolade ikke falder til bunds. Vi går så småt imod sæsonen for bær og prøv dig frem med bær du kan lide.

Ingredienser – 4 pers.
500 gram bær (frosne kan også bruges)
700 gram skyr evt. med vanilje eller græsk yoghurt
125 gram sukker
Frø fra 1 vaniljestang (valgfrit)
Fremgangsmåde
Knus bærrene i en køkkenmaskine. Hvis du bruger udenlandske bær, bør du koge saften 1 minut og herefter afkøle den. Hæld bærsaften i køkkenmaskinen sammen med yoghurt, frø fra vaniljestangen og sukker. Hvis du vil have den flere farvede effekt, skal du først hælde bærsaften i, når isen bliver blandet i ismaskinen. Kom evt. hakket chokolade i isen.

Energi pr. pers. 285 kcal.
Næringsindhold pr. 100 g Protein Kulhydrat Fedt
5,39 g 14,4 g 0,33 g

Fastelavnsboller – hurtig og nemme at bage

Skrevet: kategori: Brød og kager, Dessert

fastelavnsbollerFastelavnsboller i en sundere udgave, som er lavt på butterdej. Hurtig og nemme at lave og lækkere, at servere for dine gæster. Der er ingen fødevare, der er forbudt – det handler om mængden du spiser.

Ingredienser – 4 personer
2 stk. butterdejsplader fra frost 150 g
1 æggeblomme
Vaniljeflødeskum:
2 dl piskefløde, fløde 38%
1 spsk. sukker
1/2 tsk. vaniljepulver
Fyld:
100 g hindbær
100 g blåbær
Drys:
15 g flormelis
Fremgangsmåde:
Kom butterdejsplader fra frost på en bageplade med bagepapir og lad dejen optø i 20 min. Halver hver plade, så der er 4 kvadrater, skil pladerne så der er plads mellem stykkerne. Pensl med pisket æggeblomme. Butterdejsstykkerne bages midt i ovnen ved 200 grader i ca.17-19 min. De skal være sprøde og gyldne, lad dem afkøle på rist. Kom fløde i en skål med sukker og vanilje, og pisk til en let skum. Flæk de afkølede butterdejsstykker, fordel vaniljeflødeskum på bunden, top med friske hindbær og blåbær. Anret toppen på og drys med flormelis gennem sigte.

Energi pr. person 390 kcal.
Næringsindhold pr. 100 g Protein Kulhydrat Fedt
3,0 g 16,8 g 20,1 g