Brød og kager

Drømmekage en nem opskrift

drømmekage
Drømmekage fra Brovst er en af de kager som de fleste af os er vokset op med. En dejlig blød og luftigt bund med en top af karamelliseret kokos. Der findes mange verisioner af denne kage og hvis opskrift der er den bedste er op til den enkelte, at vurder. 😉
Jeg husker den fra min barndom. Husker den bedst som “klassens-timekage” når der skulle hygges og snakkes stort og småt. Personligt syntes jeg der er langt mellem disse mormor kager i blog verden, da det er mere “in“, at bage med fluffy cupcakes mm. Alle de kager som de fleste af os er vokset op med, er lidt yt. Men de blev jo klassikere af en grund. De smager godt, mange kan også laves af forholdsvist enkle ingredienser og mange er optimeret til bradepander. Denne udgave af drømmekage, blev godt her hjemme af min kæreste. 🙂

Historien om drømmekage

Drømmekage er en rigtig mormorkage med en sjov historie. Til et bagearrangement i den lokale husmoderforening i Brovst, skulle de deltagende medbringe lokale kager og opskrifter, som en bagekonsulent fra Amo så ville smage på. Åbenbart har Østergaardskagen smagt så godt, at bagekonsulenten tog opskriften med sig, og efter sigende gjorde den til Amo’s egen opskrift uden at kreditere eller belønne Jytte Andersen for dette mesterlige bagværk. Hvad der er op og ned i denne historie skal jeg lade være usagt. Fakta er at Østergaardskagen som senere hen blev til drømmekagen fra Brovst, er et mesterligt bagværk, som i dag er landskendt og elsket af de fleste danskere med en sød tand. (kilde: Samvirke.dk)

Drømmekage

Drømmekage

Udskriv Pin Rate
Antal: 6 pers

Ingredienser

  • 1 dl mælk
  • 25 g smør
  • 2 æg
  • 125 g rørsukker
  • 1 tsk vaniljesukker
  • 125 g hvedemel
  • 1 tsk bagepulver
  • Topping
  • 100 g smør
  • 100 g brun farin
  • 100 g mørk muscovado sukker
  • 25 g sirup
  • 1 tsk vaniljesukker
  • 100 koksusmel

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 175 grader varmluft.
  • Pisk æg, sukker og vaniljesukker sammen til det er lyst og luftigt.
  • Smelt smøret i en gryde. Tilsæt mælken. - Blandingen skal være lillefinger varm.
  • Tilsæt den lune mælkeblanding i ægge snapsen lidt af gangen under let piskning.
  • Vend mel og bagepulver i dejen og pisk det forsigtigt sammen. - Brug evt. en dejskraber.
  • Hæld dejen i en smurt form 20 cm springform. - Har brugt en engangs form
  • Sæt kagen i ovenen og bag nederst i ovnen i ca. 13 min. Til den er let gylden på overfladen. - Hold øje efter 10 minutter, da ikke alle ovne varmer ens.
  • Imens kagen bages, så gøres fyldet klar. Topping
  • I en gryde opvarmes smør, brun farin, muscovado sukker, sirup, vaniljesukker og mælk under omrøring. Når det hele er smeltet sammen til en ensartet masse, tilsættes kokos. Tag gryden af varmen.
  • Efter de 13 min. er gået, tages kagen ud af ovnen, hvorpå fyldet hældes ovenpå.
  • Bag kagen i yderligere ca. 9 min. 225 C varmluft. - Hold øje efter 5 minutter, da ikke alle ovne varmer ens.

Noter

Hvis du øsnker, at skære ned på sukker og fedt i Drømmekage kan du evt. erstatte smør med kærgården let, rørsukker evt. bruge mindre. fx 75 g og i topping erstatter med letkærgården og sukring gold.
Følg bloggen på Instagram@diannadk og tag #diannasopskrifterdk evt. hvis du bruger opskriften
Previous Post Next Post

You Might Also Like

1 Comment

Leave a Reply

Opskrift Vurdering