Mine tanker

Julen er ikke hjerternes fest for alle.

Julen siges at være hjerternes fest, men vil nærmere kalde det følelsernes fest, da vi er igennem hele følelsesregister, i form af spænding, glæde, vrede, sorg og irritation.
Julen er tid til at hygge, være sammen med familie og venner.
Men hvad gør vi, vi render alle rundt som en flok forvirret høns og stresser over alt det der skal gøres, købe gaver, bage, pynte osv.
Ideen om en højtid, hvor vi fejrer forholdet til hinanden og glæden ved at have hinanden, er positiv. Men med gave pligten går højtiden fra noget frivilligt og relations baseret til at være et økonomisk bevis på, hvor højt du er elsket, eller hvor højt du elsker.
Det bliver en udveksling af penge i stedet for en udveksling af omsorg

Jeg har som sådan ikke noget mod julen, men jeg synes det bliver en anelse blæst op, når julen allerede begynder midt i november og der bliver bygget for høje forventninger op til højtiden, at det kun kan skuffe. Familiesamværet i julen er værdsat af mange, men der er også et stort antal familier, der har oplevet at blive brudt op af skilsmisse.
Som barn har jeg oplevet alt fra den gode jul og alt fra den dårlige jul. Desværre flest dårlige og julen gik helt galt for mig, for et par år siden, hvor jeg var vidne til et barn gik amok i en gaverus, som barnet egentlig ikke selv var skyld i. Det var de voksne, der havde købt gaverne og havde gejlet en stemning op. Efter maden da vi åbnede pakker eksploderede tingene i en rædsom gaverus, som mindede mig om en løve flok, der parterede deres bytte. Hvad der var inde i pakken, havde mindre betydning, og barnet var hysterisk råbende.
Jeg så ingen taknemmelighed. Glæden ved at give var forduftet. Det var et hysterisk klimaks, der skulle overstås, og var rædselsfuldt at være tilskuer til og indkasserede et overforbrug af panodil for at slå hovedpinen ned.

Julen er følelsernes fest.

Jeg er som barn aldrig blevet fastholdt i juleglæden og da jeg er blevet skuffet som voksen er glæden til at overse. Jeg er overbevist om at min juleglæde nok skal komme tilbage en dag, hvis selv får min egen familie som jeg kan give juleglæde, og skabe en god jul for.
Indtil da melder jeg mig frivilligt til vagt juleaften, for at slippe for dette rædsom gaverus med tilhørende hovedpine.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *