kommunebarn
Hverdagen

Anmeldelse af bogen kommunebarn.

kommunebarnKommunebarn er skrevet af Laura Helena Pimentel da Silva, og er en barsk og ærlig beretning, der sætter fokus på kommunale anbringelser og børns tarv. Kommunebarn er udgivet på forlaget Dreamlitt. Bogen findes både i bogform og som e-bog på bl.a. mofibo, hvor jeg har læst bogen.

Vi starter i 1995 hvor Laura og hendes familie rejste fra Brasilien til Danmark. Moren giftede sig med en dansk mand og familien forsøgte at integrere sig, men når moren gik i sprogskole, misbrugte stedfaren Laura, søsteren og slog deres bror.

I 1997 blev Laura fjernet og anbragt hos en plejefamilie, hvor hun ikke følte sig hjemme, anses for utroværdig og udsættes for nedværdigende behandling i form af plejebroderen, der tisser i Lauras seng.
En sagsbehandler flyttede Laura til en døgninstitution i Skibby. Her blev hun seksuelt krænket af stedets mandlige indehaver. Under den anlagte sag blev Laura Helena betegnet som utroværdig og uligevægtig af kommunens ansatte, og derfor vælger kommunen ikke at rejse tiltale.

Nogle år senere endte Laura på døgninstitution og stak af. Laura blev hjemløs, begik kriminalitet og voldsovergreb, mens hashmisbruget tog til. Det lykkedes hende at indhente den forsømte skolegang i ungdomsfængsel, men helt galt gik det, da hun røg på institutionen Gøgereden i Nykøbing Mors, hvor hun blev isoleret og udsat for torturlignende forhold. Fx får Laura frataget sin mobil. Laura skreg om hjælp, forsøgte selvmord, men uden hverken at blive set eller hørt af systemet, der syntes helt at have opgivet hende.
Det skriger til himlen, at myndighederne ikke levede op til deres ansvar, når de ikke greb ind over for opholdsstedet. Det virker mere som om at myndighed gav op tænkte: “Vi skal bare sørge for at få hende opbevaret, så hun er ude af vores nær miljø, for vi ved ikke, hvad vi skal gøre.

Hvad bogen ender med vil jeg ikke afsløre 😉

Min kommentar til Kommunebarn

Jeg kunne ikke slippe bogen, da jeg først var begyndt. Det var en hård bog at læse, da jeg som barn, har mødt svigt – dog ikke i samme omfang, men på andre måder. Da jeg læste bogen kunne jeg mærke at vreden begyndte at røre på sig over, at systemet har udvist så massivt svigt af et barn/ung, der trods skrig om hjælp igen blev mødt af svigt fra systemet, der påstår de vil hjælpe børn/unge. Personligt håber jeg, at bogen kan være med til, at sætte fokus på hvordan børn og unge behandles når de anbragt, og ikke mindst får kommunerne til at være MEGET mere kritisk overfor, hvor de anbringer sårbar unge og undersøger om opholdsstedet har den faglige viden til, at håndtere de anbragte børn/unges komplekser.

Virkelig god selvbiografi og rørende bog. Kommunebarn er en bog jeg vil anbefale jer at læse, da vi alle kan lære af bogen og specielt, hvis du arbejder med børn og unge. Bogen fortjener 10 stjerner for en ærlig beretning, der fortæller hvordan det er som barn, at leve under de forhold, som blev vist på DR Anklager mod opholdsted.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *