Hverdagen Mine tanker

Når maden bliver en modstander.

spiseforrstyrelse Dette indlæg er ikke skrevet for, at få medlidenhed, men er skrevet for at give et indblik i som voksen, at lide af en spiseforstyrrelse og bryde tavsheden, da der er mange fordomme overfor voksne med spiseforstyrrelser.

For 10 år siden fik jeg en Gastric Bypass og mistede følingen med mit nye spejlbillede og maden blev en modstander. Det var, som om spiseforstyrelse kom snigende ind på mig og jeg tvang mig til at spise for, at tage på og derved opnå en normalvægt, der definerede mig som rask.
Men ifølge mit eget spejlbillede så jeg mig selv med tykke lår, stor mave og en, der ikke duede til noget. Mit netværk begyndte at påpege, at jeg var blevet for tynd og ænsede ikke, at jeg vejede mindre end gennemsnittet. Fornægtede det, når folk gjorde mig opmærksom på, at jeg var blevet for tynd. Jeg tænkte: “ så tynd var jeg da heller ikke.

En af de perfekte

I 2012 begyndte jeg på min uddannelse som professions bachelor i ernæring og sundhed, hvor der var ekstreme fokus på sundhed og træning. Hvilket var et kulturskift jeg havde svært ved at håndtere. Jeg ville være en af de perfekte, men følte et forventningspres, både i sociale sammenhænge og når jeg skulle opnå resultater til eksamenerne hver 10. uge.
Jeg gik meget op i, hvad andre tænkte om mig. Det tog meget af min energi, når jeg var ude i sociale sammenhænge, for der skulle jeg præstere i forhold til, hvad jeg troede, andre mennesker forventede af mig.

Den rigtige kasse

Det tog hårdt både fysisk og psykisk og måtte erkendte, at jeg skulle have professionelt hjælp. Men i det etablerede behandlingssystem var jeg “bare” en diagnose og man så ikke mennesket bag spiseforstyrrelsen, og derfor kunne jeg ikke åbne mig.
Jeg følte, at jeg skulle passe ind i den rigtige kasse, så der kunne udskrives noget medicin, så var det problem løst.
Da jeg ikke passede ind i nogen kasse fik jeg derfor ikke den rette behandling og blev i marts 2014 akut indlagt med en blodprocent på 3,5 og fik 2 L blod og havde en vægt på 45-50 kg.

Efter en mangelfuld behandling i det etablerede behandlingssystem, der på ingen måde fordrer spiseforstyrrede til, at finder ind til den kerne, hvor deres lyst til at redde sig selv gemmer sig. – Tværtimod. Både Dennis og jeg sagde stop efter forfejlede behandling i det offentlige og søgte hjælp udenfor det etablerede behandlingssystem, hvor vi for egen regning betalte for TFT behandling.
I min TFT behandling blev jeg set som et menneske og ikke som i det etablerede behandlingssystem, hvor du bare er en diagnose, der skal passe i en bestemt kasse for, at du kan få hjælp. – Det etablerede behandlingssystem ser kun vægten og ikke på mennesket bag en spiseforstyrrelse.

Fri af spiseforstyrrelse

Spiseforstyrrelser bunder oftest i følelsesmæssige problemer, som kræver langvarig og intens behandling for, at spiseforstyrrelsen slipper sit tag. Selv om jeg udadtil har en normal hverdag, med arbejde osv., er det først de seneste to år, jeg har sluppet spiseforstyrrelsen og føler, jeg kan bruge de impulser jeg ind imellem får, som et konstruktivt signal til at stoppe op og mærke efter, hvorfor jeg føler mig presset og få gjort noget ved presset. Men det er absolut ikke det etablerede behandlingssystems fortjeneste, at jeg er nået hertil, men derimod min TFT behandler.
Da jeg var længst nede kunne andre se, at jeg var tynd og kæmpede med noget, men det kan de ikke mere, og derfor er der ikke mange som ved jeg har en spiseforstyrrelse og derfor i perioder fravælger spise situationer med dem, da jeg ikke endnu er god til at spise med alle mennesker.

Spiseforstyrrelser skal behandles bedre

Jeg ville ønske, at der ikke var så mange fordomme overfor voksne med spiseforstyrrelser. Jeg kan godt forstå, det er svært at sætte sig ind i, hvordan mit og Dennis’ liv ser ud og forstå min tankegang og adfærd, når man ikke ved, hvordan det er at have spiseforstyrrelse.
Når det er sagt, mangler der i det offentlige system, at der kigges på mennesket og ikke kun på vægten. Det er problematisk, at man i sundhedsvæsnet prøver at behandle spiseforstyrrelse med vægtkontrol og kalorieoptælling. Når der bliver talt om mad og vægt hele tiden, så trigger det sygdommen frem for at behandle den. Mennesker med en en spiseforstyrrelse har brug for terapi og hjælp til at tackle de problemer, der ALTID ligger til grund for en spiseforstyrrelse, og har ikke brug for mere vægtkontrol og kalorieoptælling.
Det kan vi sgu godt finde ud af i forvejen! – Det runger noget hult, når politikerne lover flere penge til psykiatrien, for hvis vi skal gøre noget for mennesker med spiseforstyrrelse, skal de have det tilbud, som de fortjener, nemlig et forløb, der er intensivt, og hvor man har fokus på at give dem terapi og ikke kun medicin, vægtkontrol og kalorieoptælling.

1

You may also like

1 Comment

  • En dysfunktionel barndom - dianna.dk

    […] Denne beskyttelse kunne ikke bruges i en voksen verden. Dermed startede bulimien og senere hen mit destruktive forhold til mad, som i mange år, har fungerede som ventil for den vrede og frustration, jeg bar rundt på, fordi […]

    30. januar 2019 at 00:18 Reply
  • Leave a Reply