Category Archives: Aftensmad

Savner du inspiration i en travl hverdag? Her kan du finde opskrifter på aftensmad.

Karbonader med honningristede gulerødder

Skrevet: kategori: Aftensmad

Karbonader med honningristede gulerødder Karbonader med kartofler og persillesauce er en sand klassiker. Her har jeg lavt karbonader med honningristet gulerødder, sovs og kartofler. Vi danskere er ikke for gode til at spise grove grøntsager som fx. guleeødder da de ofte kræver, at man tilbereder dem på en eller anden måde, fx ved at dampe eller koge. Lysten til at spise flere grove grønsager kan blive større ved at tilberede dem på en ny måde. I denne opskrift er det blot at skrælle gulerødderne og i ovnen med marinade. Hurtigt og nemt.

100 gram gulerod indeholder kun ca. 50 kalorier. Guleroden er rig på vitaminer og kostfibre der fremmer for fordøjelsen, regulerer blodsukkeret og forebygger hjertekarsygdomme og kræft. Gulerødder indeholder beta-caroten, der omdannes til A-vitamin i leveren. A-vitamin har betydning for blandt andet øjets funktion og for hudens sundhed. Friske gulerødder kan du småspise hele dagen som snack eller mellemmåltid, uden det fylder noget synderligt i kalorieregnskabet. Samtidig får du noget at tygge på.

Ingredienser til Karbonader med honningristede gulerødder

800 hakket kalve og grisekød
1 stk. æg
5 spsk. rasp
25 g smør
Salt og peber
Honningristede gulerødder
12 stk. gulerødder
2 spsk. acaciehonning
2 spsk. smør
1 spsk. Persille
2 fed hvidløg
Salt og peber
Fremgangsmåde
Form kødet i passende størrelse. Slå ægget ud og rør det godt rundt og hæld rasp og lidt salt på sin egen tallerken med 1 tsk salt og lidt peber i. Vend nu kødet først i æg og derefter i rasp.
Skræl eller vask gulerødderne. I en frysepose blandes honning, smør, persille, knust hvidløg, salt og peber. Kom gulerødderne i posen og sørg for at få det blandet godt sammen så alle gulerødderne er dækket.
Hæld alt indhold fra posen i et ildfastfad og bag dem i ovnen på 200 grader i 20-25 minutter.
Imens gulerødderne er i ovnen steges bøfferne på panden i lidt smør.

Kartoffellasagne – Nem og lækker lasagne.

Skrevet: kategori: Aftensmad

KartoffellasagneDenne lasagne med kartofler er lagt sammen med kartofler i stedet for med pasta, men ellers er den inspireret af en ganske almindelige lasagne. Kartoffellasagnen er endvidere velegnet til at lave dagen før, da den dagen derpå kan lunes i mindre stykker.

Når du spiser kartofler opnår du størst mæthed for færrest kalorier. Kartofler er vores vigtigste kilder til C-vitamin, og vitaminerne er der stadig, selvom kartoflerne bliver kogt. Desværre lider kartoflen lidt under sit dårlige rygte om at kartofler feder. Der er ingen ernærings faglige argumenter for, at du ikke må spise kartofler – heller ikke selvom du gerne vil tabe dig. Fødevarestyrelsen anbefaler at vi spiser kartofler 4-5 gange om ugen og gerne 200-250 gram pr. person.

Indgridienser til Kartoffellasagne

500 g svine eller oksekød
1 løg
2 fed hvidløg
1 glas Dolmio classico
½ liter Karolines Køkken® Let Mornaysauce
1 kg skrællede kartofler
Fremgangsmåde
Svits kødet i ca. 4 min. til det smuldrer og skifter farve. Tilsæt løg og hvidløg og svits i ca. 1 min. Tilsæt dolmio sovsen og evt. grøntsager. Skræl kartoflerne og skær dem i skriver.
Fordel ostesauce, kødsauce og kartofler i et ovnfast fad (ca. 6 x 21 x 27 cm) således: Kom ca. 1 dl ostesauce i bunden af fadet. Fordel herpå ca. 2¼ dl kødsauce og kartofler. Fortsæt i nævnte rækkefølge – slut af med det sidste af ostesaucen. Bag lasagnen midt i ovnen ved 200 grader i ca 1 time. Lad den varme kartoffellasagne stå tildækket på køkkenbordet i ca. 10 min. inden serveringen.

Svinemørbrad med bacon og pikantost

Skrevet: kategori: Aftensmad

Svinemørbrad med baconSvinemørbrad er saftig, mør og smagsrig festmad. Især hvis den indpakkes i bacon før tilberedning. Svinemørbrad pakket med urter og bagt i butterdej kan også være lækkert. Indbagt mørbrad kan være en fed omgang med butterdej det er lavet af smør og derfor ikke er fedtfattig. Mørbrad er også godt på grill, især hvis kødet marineres først. I denne opskrift har jeg brugt bacon.
Hvis du gerne vil skære lidt kalorier af, kan du evt. bruge kalkunbacon og en light smøreost. Når mørbraden afpudses reduceres fedtindholdet til omkring 2 %. Svinemørbrad, der er afpudset, rå indeholder i alt 119 kalorier / 499 KJ per 100 gram.

Ingridsenser til Svinemørbrad med bacon

1 svinemørbrad
1 pakke pikantost – brugte en krydresmøreost
En god håndfuld persille
Ca. 2 pakker bacon
evt. knust hvidløg
Salt
Peber
Fremgangsmåde:
Lav et lag af bacon, så det er klar til at blive rullet om svinemørebraden. Smør svinemørebraden med et godt lag pikant osten hele vejen rundt. Kom derefter grov hakket persille og evt. hvidløg ovenpå smøreost. Rul svinemørebraden sammen og sno baconskiverne rundt om mørbraden. Lad dem overlappe lidt og sæt enderne sammen med kødnåle. Sæt svinemørebraden i ovnen ved 180 grader i ca 30-40 min. Jeg serverede svinemørebraden med kartofler, salat og champignon sovs.

Glaseret hamburgerryg

Skrevet: kategori: Aftensmad

Glaseret hamburgerrygGlaseret hamburgerryg er en af mandens livretter! Desværre er det sjældent at vi får glaseret hamburgerryg , hvilket i grunden er ærgerligt, da den er ganske let at lave. Det meste af tiden passer den nemlig sig selv! Denne opskrift er nem og lige til at gå til. Som tilbehør kan du bruge årstidens grøntsager fx. kogte gullerøder. Dette kan være en god måde at få dine daglige grøntsager. Her har jeg servet med flødekartofler og kogte gulerødder.

Ingredienser til glaseret hamburgerryg

750 g Hamburgerryg (uden ben)
1⁄2 spsk Dijon sennep
1 spsk Sukrin gold
1 spsk Rasp
Fremgangsmåde
Fyld en gryde op med vand. Der skal være vand nok til at dække hamburgerryggen. Kog vandet op og kom hamburgerryggen i gryden. Lad den koge ved svag varme under låg i ca. 30 minutter eller til centrumtemperaturen er 60 grader. Fjern gryden fra varmen og lad kødet stå i ca. 15 minutter i den varme vand. Tag hamburgerryggen op af gryden og fjern eventuel hinde eller net. Dyp kødet tørt med en køkkenrulle. Put hamburgerryggen i et ovnfast fad. – Kom evt bagepapir i dit fad for at glasseringen ikke hænger fast i fadet. Forvarm en ovn til 225 ºC. Rør en glasering af sennep og sukring gold og smør den på kødet. Drys med rasp og sæt hamburgerryggen i ovnen på midterste ovnrille. Den skal varmes i ca. 10 minutter til den er gylden.

Flødekartofler
1 kg skrællede kartofler
revet muskatnød
0,5 L Arla Karolines Køkken® Mornaysauce 4% fedt
Salt og peber evt. knust hvidløg.
Fremgangsmåde:
Skræl kartoflerne og skær dem i tynde skiver. Læg kartoflerne lagvis med krydderierne i et, ovnfaste fad. Hæld piskefløden ved og bag kartoflerne midt i ovnen.Ca. 1 time ved 200°.