Category Archives: Snack

Mokka trøfler – Sund udgave

Skrevet: kategori: Protein, Snack

mokka trøflerDer findes intet bedre end en god kop kaffe og trøfler. Det kan godt være at ordet “trøfler” snyder nogle, da det jo ikke helt er de klassiske trøfler af kage rester, men i stedet hapser lavet på dadler og andre lækre sager. Jeg overvejer næste gang jeg laver disse trøfler at skifte peanutbutter ud med kokos olie og kakaoen med proteinpulver med kakao smag.
Disse mokka trøfler er nemme at lave og kan holde sig et par dage, på køl i en lufttæt beholder.

Mokka trøfler

50 g friske dadler u. sten
1 modne bananer
1-2 spsk. kaffe
3 spsk. havregryn
2 spsk. kakaopulver
100 g mandelmel
2 spsk. peanutbutter
Lidt romessens
Fremgangsmåde
Blend dadler, banan, kaffe, havregryn, kakaopulver, mandelmel og peanutbutter fint i en foodprocessor. Lad trøflen-massen hvile i køleskabet i 15 minutter. Form massen til store trøffel-kugler og rul dem i kokosmel eller andet drys.

Jordbær smoothie proteinpulver

Skrevet: kategori: Protein, Snack

Jordbær smoothieJordbær smoothie er skøn som morgen mad eller snack. Fordelene ved at spise jordbær er talrige – de virker blodtrykssænkende, modvirker rynker og diabetes og inflammation i kroppen. Ud over bærrenes høje indhold af C-vitamin er de farvestoffer, som giver den røde kulør, et hit. Farvestofferne kaldes også flavonoider. Flavonoiderne har en evne til at afbalancere det dårlige kolesterol, også kaldet LDL-kolesterol, i kroppen og fremme det sunde kolesterol, så du undgå plak i blodårerne. Den manøvre sænker risikoen for blodpropper og er gunstigt for hjertet.

Jordbær gør sig fantastisk til en jordbær smoothie, og er et perfekt alternativ til dig der er vild med jordbær milkshake. Denne smoothie er nem at forberede, og du kan nyde det som morgenmad eller som en snack. Frys evt. dem ned, du ikke kan nå at sætte til livs.

Jordbær smoothie

1 håndfuld frostne jordbær
1 banan
1 dl mælk
1 tsk vaniliepulver
1 spsk proteinpulver med fx. kokokssmag – Brugte proteinpulver fra Bodylab
Fremgangsmåde
Alle ingredienserne blendes sammen i en blender og serveres i et glas.

Havregrynskugler med appelsin og kaffe

Skrevet: kategori: Højtider, Snack

HavregrynskuglerHavregrynskugler er et must i den søde juletid – selvom de smager godt hele året. Der findes et hav af opskrifter på havregrynskugler og de fleste skal der fløde i, hvilket jeg ikke er fortaler for, så i stedet for fløde, røg der kaffe i. Kaffe gør bare underværker ved kakao og giver den helt rigtige dybe smag til både det og rommen.
Denne opskrift er fra Arla, men har tilføjet lidt her og der.
Du kan evt. skifte rom essens ud med fx baileys. Jeg kom ca. 1 tsk reven appelsinskal i, hvilket gav en frisk smag. Havregrynskuglerne kan opbevares i køleskabet i ca. 4 døgn.

Opskrift på havregrynskugler:

175 g havregryn
100 g flormelis
4 1⁄2 spsk kakao
100 g blødt smør
2-4 spsk kaffe
evt. 1 tsk. reven appelsinskal.
Rom essens
Pynt: kokosmel, flormelis, krymmel, lakridspulver osv.
Fremgangsmåde:
Bland de tørre ingredienser i en skål og fordel det bløde smør og kaffen, rom essens heri. Prøv dig frem hvor meget af kaffen der skal i. Rør massen til den er sammenhængende. Tril små kugler og rul dem i den valgte pynt. Stil havregrynskuglerne tildækket i køleskabet i mindst 2 timer.