kartoffelbåde med timian

Skrevet: kategori: Aftensmad

kartoffelbådeKartoflen er en kær dansk spise, som langt de fleste kan lide.
Du kan servere den på en lidt anderledes måde ved for eksempel at lave stegte eller ovnbagte kartoffelbåde. Du kan lave store, flotte kartoffelbåde af bagekartofler, og prøv gerne at spise dem med skræl, da den indeholder gode vitaminer.
Husk at vaske kartoflerne grundigt først. Du kan også gøre retten ekstra smagfuld og lækker ved for eksempel at tilberede dine kartoffelbåde med timian. I denne opskrift har jeg lavet kartoffelbåde med timian og serveret dem til en karbonade med dilddressing. Du kan bruge de krydderier, som passer til dig.Prøv dig frem og find ud af, hvilket krydderi du kan lide på dine kartofler.

kartoffelbåde

4 store bagekartofler
Lidt olivenolie
Tørret timian
Groft salt
Fremgangsmåde
Bagekartoflerne vaskes grundigt (skal ikke skrælles) Dup dem tørre med lidt køkkenrulle. Del kartoflerne i halve på den lange led, og hver halvdel deles igen i tre store både. Læg kartoffelbådene i en stor skål, hvor de blandes med lidt olivenolie, en omgang tørret timian og groft salt. Vend kartoflerne godt rundt, så du får fordelt smags stofferne godt på alle kartoffelbådene. Beklæd et ildfast fad med bagepapir, og fordel kartoffelbådene i fadet. Du kan også lægge dem ud på en bageplade med bagepapir. Drys lidt ekstra timian over – og muligvis også en smule mere salt. Bag nu kartoffelbådene i en forvarmet ovn ved 200 grader varmluft, hvor de skal have 45 minutter. Den nøjagtige tilberedningstid afhænger af både størrelsen på kartoflerne og hvor hårdt din ovn varmer. Hvis du ønsker kartoffelbådende sprøde på begge sider kan du evt. vende kartoflerne rundt undervejs, så de bliver sprøde og gyldne på alle sider.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *