Rabarber trifli med vaniljecreme og jordbær- 312 kcal

Skrevet: kategori: Dessert

Want create site? Find Free WordPress Themes and plugins.

Rabarber trifliRabarber er en skøn grøntsag, som gør sig virkelig godt i desserter. Jeg har forsøgt at lave en lidt sundere rabarber trifli med vaniljecreme lavet med skyr, hvor fløden er skiftet ud med skyr. Man kan eventuelt bruge sukrin osv. i rabarberkompotten i stedet for sukker og makronerne kunne evt erstatte med en mysli, hvis man vil skære ned på kalorierne.
Lige nu hvor butikkerne har tilbud på både jordbær og rabarber er denne dessert en perfekt måde at få brugt sæsonens lækrere jordbær og rabarber på og her får du et bud på en trifli med rabarber og jordbær. Denne dessert er en sommerlig dessert, der er supper nem at lave og dejlig lækker. Rabarber kompotten kan laves i god tid, så den er oplagt til en dag du skal have gæster.

Rabarber har et højt fiberindhold og er gode for fordøjelsen og har et højt indhold af C-vitamin, der styrker immunforsvaret. Jordbær er søde, indeholder kun lidt glukose, som er den form for sukker, der påvirker blodsukkeret. Bare 100 gram jordbær dækker hele dit dags behov for C-vitamin og giver dig 6-7 pct. af dine kostfibre.

Ingredienser 4 pers.
400 g rabarber
100 g rørsukker
300 g friske jordbær
100 g makroner
Vanilje Cream
3 dl skyr med vanilje
2 spsk flormelis

Fremgangsmåde
Rens rabarber stilkene og skær dem i små tern. Bland rabarber og rørsukker i et ildfast fad og bag ved 125 grader i ca 20 min, til rabarberne er møre. Mos rabarberne godt sammen til en ensartet kompot. Kom flormelis i skyren og røre det godt sammen. Rens jordbærene og skær dem i små tern. Ved servering knuses makroner og fordel dem i glas. top med et lag rabarberkompot, et lag jordbærstykker og et lag vanilje Cream. pynt med evt knuste makroner og jordbær.

Energi pr. pers. 312 kcal.
Næringsindhold pr. 100 g Protein Kulhydrat Fedt
25,5 g 0,33 g 0,33 g
Did you find apk for android? You can find new Free Android Games and apps.