Brød og kager

Sigtebrød med Manitoba hvedemel

Sigtebrød med Manitoba hvedemelSigtebrød er et skønt brød. Det er svampet, fugtigt og blødt, og så smager det skønt. Hjemmebagt sigtebrød får den helt rigtige »sigtebrødssmag«. Den smag, der både kan lægge bund til en god pølse og en lagret ost. Når brødet er friskbagt kan det med rette definerede, hvad en honningmad skal smage af (udover honning og måske lidt smør).

Jeg har i denne opskrift brugt manitoba hvedemel. Manitoba er en kraftfuldt hvedemel med en unik bageevne. Melet har et højt indhold af gluten, der gør dejen mere smidig og elastisk, så du får et ekstra luftigt brød med sprød skorpe. Identisk med Tipo 00, men stammer fra Manitoba i Canada i modsætning til Tipo-mel, som kommer fra Italien.

Sigtebrød er af uransagelige årsager ikke “på mode” og har egentlig ikke været det i mange år. Brødet har ganske vist altid haft aficionado, som aldrig har betvivlet, at dette formbagte brød – bagt af sigtet (dvs. alle kornets skaldele er sigtet fra) hvede og rug, ofte med overvægt til rugsiden – er en sand delikatesse.
Brødet er ikke helt forsvundet fra bagerbutikkernes sortiment. Men det frister en lidt skrantende tilværelse. Måske fordi mange bagere har alt for travlt med andre og mere fancy brødtyper og derfor ned protierede sigtebrøds bagningen. Og dårligt sigtebrød er der selvfølgelig ingen, der gider.

InspirationFødselsdagsboller

Sigtebrød med Manitoba hvedemel

Sigtebrød med Manitoba hvedemel

Udskriv Pin Rate
Antal: 2 stk

Ingredienser

  • 7 dl. kærnemælk
  • 50 g. gær
  • 500 g. sigtemel
  • 500 g. hvedemel
  • 1 spsk. salt
  • 3 tsk bageenzymer - kan undlades
  • 1-2 tsk kardemomme - kan undlades.
  • 2 spsk. honning
  • 50 g. kærgården light

Sådan gør du

  • Kom alle ingredienser til dejen i røremaskinen, og ælt dejen godt. Giv den gerne 10 minutter.
  • Lad dejen hæver lunt og tildækket i 1 time.
  • Tag dejen ud på et mel drysset bord, og del den i to stykker. - Jeg vejede min dej og delte det med 2 for, at få lige store brød.
  • Form dejen til 2 brød, og læg dem i en form på 20 x 30 cm. foret med bagepapir.
  • Efterhæver lunt og tildækket i 1 time.
  • Pensles med vand og ridses på langs.
  • Bages i en 210 grader varm ovn ved almindelig ovn i 30-35 minutter.
  • Løft brødene ud af formen, og lad dem afkøle på bagepapiret på en rist.
Følg bloggen på Instagram@diannadk og tag #diannasopskrifterdk evt. hvis du bruger opskriften
Previous Post Next Post

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply

Opskrift Vurdering