Brød og kager, Højtider

Boller med risengrød

Boller med risengrødBoller med risengrød er en nem opskrift på svampede boller. For mange er det en tradition, at få risengrød første søndag i advent eller den 23 december. Mange af os bliver overrasket over, hvor meget risengrød egentligt mætter. Og ofte står man med lidt risengrød i overskud. Hvis du gerne vil bruge din grød rest til noget andet end risalamande eller klatkager. Så er disse lækre boller en god måde, i bedste stop madspilds-stil en god måde, at få brugt en rest risengrød.

Boller med risengrød er nemme at lave og kan fint fryses ned og blot varmes i ovnen når du skal bruge dem. Hvis ønsker, at gøre dem lidt julet kan du fx tilføje lidt kanel og kardemomme. Risengrøden er med til at give en dejlig blød og svampet bolle.
Jeg bager stort set altid med en bagesten, når jeg bager brød. Hvis du ikke har en bagesten kan du bage bollerne uden. Du kan også vælge at sætte en bageplade ind i ovnen og lade den blive helt varm, så virker den lidt som en bagesten. Læg en bagesten ind på en rist midt i ovnen og sæt en bradepande ned i bunden af ovnen. Tænd ovnen på 250 C og lad den varme op mens bollerne formes og efterhæver. Hæld lidt vand ned i bradepanden. Skynd dig at lukke ovnlågen og skru ned til 200 C og bag bollerne. Boller med risengrød er perfekte som morgenboller eller brunchboller.

Inspiration Risengrød

Boller med risengrød

Boller med risengrød

Udskriv Pin Rate
Antal: 12 stk

Ingredienser

  • 2 æg
  • 1 spsk. rørsukker kan erstattes af hvidt sukker
  • 3 dl vand
  • 1 tsk fint salt
  • 25 g gær
  • 750 g hvedemel
  • 50 g smør revet smør
  • 250 g risengrød
  • 1 æg til pensling.
  • 10 g bageenzymer kan undlades
  • 1-2 tsk kardemomme kan undlades

Sådan gør du

  • Piske æg og sukker til en luftig æggesnaps. Tager ca 5-7 min med en el-pisker.
  • Kom vand, salt og smuldret gær i en skål og rør det sammen til gæren opløses.
  • Tilsæt til æggesnapsen. Bland det sammen med en gaffel uden at ødelægge luftigheden i æggesnapsen.
  • Kom risengrød i blandingen og vendt forsigtig rundt.
  • Tilsæt mel, bage enzymer, kardemomme og revet smør.
  • Rør dejen sammen og ælt herefter til du får en blank og smidig dej med en let skinnende overflade. Dejen skal slippe siderne og helt ned til bunden.
  • Kom husholdningsfilm over skålen og lad dejen hæve 2 timer.
  • Form dejen til boller og sæt dem på en bageplade med et stykke bagepapir.
  • Lad bollerne efterhæve i 30 minutter.
  • Pensl eventuelt bollerne med sammenpisket æg umidelbart inden de skal i ovnen. Drys med perlesukker og peberbød krydderi.
  • Bag bollerne ved 200 grader varmluft i 10-12 min. Bank eventuelt lidt under bunden på bollerne for at se om de er klar. Hold godt øje under bagningen. Alle ovne er forskellige og bagetiden afhænger både af ovnen, størrelsen på bollerne og din dej.
Følg bloggen på Instagram@diannadk og tag #diannasopskrifterdk evt. hvis du bruger opskriften
Previous Post Next Post

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply

Opskrift Vurdering