svære familie relationer
Hverdagslivet, Mine tanker

Svære familierelationer – Det endelige brud

svære familierelationerSvære familierelationer har eksisteret siden Adam og Eva blev forældre. Jeg har brudt med min familie for flere år siden, da jeg følte, at det var en nødvendig beslutning for at passe på mig selv rent psykisk.
At bryde forbindelsen med sin familie er et sårbart emne. Heldigvis er det ikke så tabubelagt, som det har været. Nogen kan måske nikke genkendende til noget af det, jeg har beskrevet her i indlægget.

Brud med svære familierelationer

Når ingen i hjemmet taler om følelser eller spørger ind til ens liv, kan det føles utrygt og kaotisk på det indre plan. Skaber samværet med familien overvejende negativitet med dårligt humør og tristhed til følge og bliver man slået ud ved hver kontakt, så skal man overveje, om det har for mange omkostninger.
Jeg havde mange overvejelser om ikke at se familien. Som helt ung havde jeg ikke modet til at bryde kontakten.
Først mange år senere havde jeg styrke nok til at bryde med dem. Hvilket blev et brud med hele min familie. Det var en stor beslutning, at gøre mig familieløs. Men også en lettelse.

Svære familierelationer

Jeg valgte at bryde med min familie, da den dårlige kontakt, kritikken, splittelse og drama blev for meget. Jeg havde brug for at skabe sunde, ligeværdige relationer. Smerten ved at have kontakt er værre end ingen kontakt. Jeg har ikke lært noget så grundlæggende som at mærke mig selv og være tryg og glad. I stedet lærte jeg, at have antennerne ude og mærke efter, hvilke ”dele” som behøves, for at føle mig elsket. Det resulterede i en permanent følelse af ikke at være elsket og ikke være god nok som menneske. For at jeg kunne få det bedre med mig selv tog jeg beslutning og brød med familien. Hvilket gjorde, at jeg via min TFT behandling kunne lære, at jeg er god nok, og har værdi som menneske, og er værd at elske præcis, som jeg er, og har masser at byde på.

Mærkedage er svære

Der er gået 8 år nu. Jeg fortryder stadig ikke, men bliver nogle gange trist over ikke at have en familie. Jeg savner ikke min familie, men jeg savner det at have en familie, som man deler minder og historier med. Det kan godt ærgre mig ikke at have gode familierelationer. Især til fødselsdag, jul og sommerferie bliver jeg ofte trist til mode og føler mig endnu mere alene og familieløs og ked af det. Selvom det efterhånden er mange år, jeg har været uden familie til højtider og ferier, føler jeg stadigvæk, det er hårdt. Men når jeg mærker efter, føler jeg på trods af ensomhedsfølelsen, at det for mig var den rigtige beslutning.

Som voksen kan man fravælge

Som barn kan man ikke selv vælge sine relationer, men som voksen har man mulighed for valg og fravalg, og man har selv et ansvar for sin egen lykke. For mig er det vigtigt at føle efter og mærke hvad der er rigtigt for en selv. Hvor det handler om at få det godt med dig selv, finde ud af hvilket liv, man ønsker at leve, udvikle egne værdier, identitet og sit eget ståsted i livet uafhængigt af sin dysfunktionelle familie. Selvom jeg kan føle mig som den eneste uden familie, er jeg desværre ikke unik og alene om at være i den situation. Alle har en historie at fortælle, og hvordan man oplever familieforhold er individuelt. Usunde familierelationer er mulige at bryde, selvom det kan koste mange kræfter, kamp og sorg at acceptere, at sådan er virkeligheden. Er det ikke umuligt, at få rejst sig selv igen.

Previous Post Next Post

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply