Aftensmad

Svinekoteletter i appelsinsauce

Svinekoteletter i appelsinsauceSvinekoteletter i appelsinsauce er en simple ret og har en skøn smag af appelsin og jul.
Når man nævner svinekoteletter er det første mange tænker på koteletter i fad. I denne opskrift er den klassiske svinekotelet “opgraderet” til en lidt julet udgave med appelsinsauce, der ikke tager lang tid, at lave. Server evt. med salat og kartoffel røsti.

Gode råvarer, nem tilberedning og masser af god smag. Nogle gange behøver det bare ikke være så fancy. I hverdagen skal det være nemt, hurtigt, velsmagende og mættende. Og det syntes jeg, at denne ret er. Svinekoteletter i appelsinsauce er billig at lave, gør det ikke mindre attraktivt. 😉

Når vi snakker svinekotelet, er de billigste koteletter nakkekoteletter og fadkoteletter – de koster nogenlunde det samme. Nakkekoteletterne er skåret af grisens nakkefilet. De har en fin fedtmarmorering, som giver god saft og kraft til kødet. Der findes også dem, man kalder skaftkoteletter. De er også skåret af kammen, men med ben. Koteletter bliver bedst, når de steges uden ben. Kødet på koteletten er noget af det magreste kød på grisen, derfor må det endelig ikke stege for længe. Hvis der er ben på koteletten, vil kødet ved benet være rødt/for lidt stegt, når resten af kødet er lige netop gennemstegt og mest saftigt – og når kødet ved benet er stegt, vil kødet være tørt og kedeligt.

Svinekoteletter i appelsinsauce

Svinekoteletter i appelsinsauce

Udskriv Pin Rate
Antal: 4 pers

Ingredienser

  • 4 svinekotelletter
  • Olie eller smør til stegning
  • Salt og peber
  • Appelsinsauce
  • 3 appelsiner
  • 3 spsk sukker
  • 3 spsk brun farin
  • 1 bouillonterning hønsebouillon
  • frisk timian
  • 0,5 tsk chiliflager

Sådan gør du

  • Appelsinsauce: Pres appelsinsaften og hæld det i en lille gryde.
  • Tilsæt sukker, farin, chili, 3 stængler timian og bouillon, kog ved middelvarme i ca. 7-10 minutter.
  • Saucen skal koge ind til knap halvdelen så den er god og tyk når den skal over kødet.
  • Koteletterne steges i olie efter anvisningerne, krydr godt med salt og peber.
  • Når kødet er stegt af, så læg det på et stykke køkkenrulle et par minutter, så væsken suges fra.
  • Når appelsinsaucen er færdig hældes det over kødet og serveres med evt. salat og kartoffel røsti.
Følg bloggen på Instagram@rapsinedk og tag #diannasopskrifterdk evt. hvis du bruger opskriften
Previous Post Next Post

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply

Opskrift Vurdering