Aftensmad, Stop madspild

Biksemad i ovn med paprika.

Biksemad i ovn med paprika.Biksemad er en dansk klassiker, og er en rigtig god ret, hvor du kan få brugt dine kødrester og stop madspild.
Det kunne være et stykke steg, et par pølser, et par skiver stegt flæsk, en rest hamburgerryg eller nogle skiver pålæg, der synger på sidste vers.
Biksemad – pyt i pande, kært barn har mange navne. Den væsentligste forskel på den danske biksemad og den svenske pyttipanna er størrelsen på kød og kartofler. Pyttipanna laves af små tern, biksemaden er lidt mere skæve og ukurante i størrelsen.

Biksemaden svitses på panden og serveres med spejlæg og rødbeder. I denne opskrift har jeg valgt, at lave retten i ovnen og indeholder derfor mindre fedt end på pande. Selv om du ikke har nogle kød rester i køleskabet, kan du som jeg har gjort i opskriften bruge pølser. Kartoflerne kan fint suppleres eller erstattes med blandede rodfrugter. Jeg kasserer kun meget nødigt kød. I stedet fryser jeg det ned i små poser og når der er nok rester bruger jeg det til en af mine reste retter. Denne gang blev resterne brugt til biksemad, som vi spiser i forskellige versioner. Når man laver biksemad bruger man det man har. Opskriften er derfor i sagens natur kun vejledende.

Inspiration: Svensk pølseret

Biksemad i ovn med paprika.

Biksemad i ovn med paprika.

Udskriv Pin Rate
Antal: 4 pers

Ingredienser

  • grillpølser
  • 4 zittauerløg
  • 1,5 kilo kartofler
  • Olivenolie
  • 4 teskefulde paprika
  • Groft salt

Sådan gør du

  • Grillpølser skæres i mindre og mundrette stykker, der kommes i et ildfast fad.
  • Zittauerløg pilles og skæres i grove stykker, der ligeledes lægges i fadet.
  • Kartoflerne skrælles og skæres i mindre tern, der vendes sammen med pølser og løg.
  • Hæld en god sjat olivenolie over, krydr med paprika og vend pølsemixen godt sammen.
  • Krydr til sidst med lidt groft salt.
  • Stil fadet ind i en forvarmet ovn ved 200 grader varmluft, i ca 60 min. - Eller indtil kartoflerne er sprøde og lækre.
  • Efter hver 15 minutter vendes indholdet forsigtigt rundt, så du får stegt pølsemixen mere sprød.
  • Serveres med tomatketchup og spejlæg.
Følg bloggen på Instagram@diannadk og tag #diannasopskrifterdk evt. hvis du bruger opskriften
Previous Post Next Post

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply

Opskrift Vurdering